#quakelive.dk-nyheder

CBNC - DEN vs CZE

NyhedsbilledeOh snap? Så er der fandme nyhed her på siden. Her til aftes spillede danskerne Juvenile, VIUM, nightops og zlc imod Tjekkiet i Clanbase TDM NationsCup! Denne kamp er et led i playoff fasen, hvor danskerne først tabte til polen, og røg i lowerbracket. Herfra har de slået britterne, og er derfor i runde 2 af lower bracket spillet! Se det sgu da selv her!

Første map var Grim Dungeons, oldschool codename dm14, som var danskernes valg, hvilket var ret tydeligt. Danskerne dominerede mappet i det meste af kampen, som sluttede med en sikker sejr til Danmark på 112 - 74!

Næste map, valgt af tjekkerne, var Purgatory, der ligesom Grim Dungeons huser 2 powerups, både battle suit og quad damage. Også denne gang dominerende danskerne mappet og powerups, om end ikke mere dominerende end forrige map, og vinder overlegent 159 - 98.

Den vigtigste spiller i kampen må endnu engang være Juven1le, der især på andet map var suveræn, og stod for i alt 62 frags! Danmark er altså videre i playoff spillet, hvor de næste gang skal møde Tyskland!

IEM European Finals

NyhedsbilledeHusk at der fra idag af (Torsdag) kører Intel Extreme Masters European Championsships. Turneringen afholdes i Kiev, Ukraine, og udover de 4000$ der er i førstepræmie, kæmper deltagerne om en plads i Intel Extreme Masters World Championships.

Da vi er ufatteligt dovne her på siden, vil jeg opfordre til at finde grupper, resultater og opdateringer på esreality. Der er links til al information, men den vigtigste er jo link til level up streamen.

Clones-Inc QL Cup #8

NyhedsbilledeSå blev der i aften spillet en mindre duel turnering, med spillerne: v1lla, exooo, brescia, trishy, zappa, Lotau og KillaloT. Der var lagt op til en hædersk dyst imellem disse lækre personligheder, og flere af kampene bød også på buldrende sved og gode in-fights.

Den altoverskyggende vinder af turneringen må dog siges at være brescia, der tærskede sig hele vejen igennem cuppet, uden at tabe et enkelt map, og slog den erfarne herre exooo med cifrene 20-11 på aerowalk, og hele 38-2 på hektik i finalen.

Hold øje med #quakelive.dk for flere cups, eller måske her på siden hvis cup-admin ville fatte at arrangere i bedre tid.

Brackets er at finde her

Tilmelding til HoQ

NyhedsbilledeHer op til julemåneden starter tilmeldingen til en ny sæson af House of Quake, som kommer til at indeholde Duel 1v1, Clan Arena 2v2 og Capture the Flag 4v4 eller 5v5. Tilmeldingen til Clan Arena 2v2 lukker allerede den 28. november, mens Duel løber frem til den 5. december. Indtil videre er det ikke muligt at tilmelde sig CTF, da der er en aktiv afstemning om hvorvidt der skal spilles henholdvist 4v4 eller 5v5.

Så fyr ind forbi www.Houseofquake.com, og tilmeld dig til duel ligaen og vis den danske fane! Der spilles en kamp hver uge, og der vil højst sandsynligt være omkring 8-10 deltagere i hver division. Er du über skilled og bliver top 2 i din division er der mulighed for pengepræmier.

Danmark møder Storbritannien i Asus ENC

NyhedsbilledeDet danske Quake Live-hold møder Storbritanniens ditto i den første runde af Asus ENC TDM. Det bliver danskernes anden kamp i ENC efter den alt for tætte kvalifikationskamp mod Tyskland. Aftenens kamp bliver den første i ENC-sammenhæng for briterne, eftersom de blev seedet direkte i hovedrunden.

Sidst Danmark mødte Storbritannien var i QuakeQuickCup TDM Nations-turneringen i januar. Her måtte en håndfuld skuffede vikinger tage langbåden hjem uden point efter et nederlag med cifrene 138-147 (qzdm6) og 81-103 (qzdm14).

Siden da har det danske hold spillet regelmæssigt i QQC- og nu også i ENC-sammenhæng. Man kan derfor forvente sig endnu en spændende kamp mellem de to nationer.

Line ups

Danmark:
Alex 'Vium' Vium
Jacob 'ZLC' Emborg
Jacob 'Lotau' Jensen
Rasmus 'Juven1le' Andersen

Storbritannien:
David 'deus' Kinnaird
Stuart 'disrepute' Evans
Andy 'nVc' Murdock
James 'vor' Tanner

Har dansken glemt, hvordan man plyndrer og dræber i det engelske, eller tager de deres første point i Asus ENC i aften?

Info
Tidspunkt: 21:00
Format: Bedst af 3
Stream: HolySh1t.net

Razzo er ny ikke-newb

NyhedsbilledeEndnu en nybegynderturnering er gået på hæld og en vinder er kåret.

8 spillere deltog i søndagens udgave af nybegynderturneringen på #quakelive.dk. Blandt disse var sidste søndags vinder, dk angerfisten, der skulle forsvare sin titel som hersker over nybegynderne.

I det indledende gruppespil var der, som det så ofte er tilfældet i nybegynderturneringerne, ikke alt for meget at rafle om, hvis man kigger på de resulterende scores; i første gruppe blev det angerfisten og dk Kejonator, der gik videre efter at have elimineret deres modstandere i gruppen. I den anden gruppe var det ikke helt så klart, hvem der til sidst skulle ende øverst; dk razzo og dk mioN blev de to, der skulle gå videre til semifinalerne, men disses indbyrdes kamp var betragteligt mere tæt end gruppens øvrige, og det blev med cifrene 7-4 og 11-5, at mioN tog sejren.

Den første semifinale stod mellem angerfisten og razzo og var ligeledes en forholdsvis tæt affære, der endte til razzos fordel. I den anden semifinale, mellem Kejonator og mioN, var der ikke helt så meget at diskutere, og mioN gik temmelig let videre til finalen. Finalens første map blev ztntourney1 og var en noget fragløs affære. Med et minut igen havde razzo kæmpet sig til en 2-0-føring, men mioN udnyttede en chance til at reducere til 2-1. Herefter var kampen igen åben, men et offensivt sats fra mioN kostede ham et frag, og razzo vandt første map med 3-1. Andet map blev qzdm6 og var langt hen ad vejen en ensidig affære. Razzo kom klart bedst fra start og kom foran 10-0. Hen mod slutningen af kampen lykkedes det mioN at pynte lidt på resultatet, og kampen, og dermed finalen, endte 11-6 til razzo, der hermed kan kalde sig en knap så ny nybegynder.

Den endelige stilling:
1. dk razzo
2. dk mioN
3. dk angerfisten / dk Kejonator

Duellerne fortsætter i det daglige på #quakelive.dk, mens vi alle venter spændt på id's lovede store opdatering på tirsdag, hvis indhold endnu er hemmeligholdt.

Bo og Lis, og de er QL-fans

KillaloT har lavet en film, der råder bod på forvirringen om, hvad en newb er:

Nybegynderturnering søndag d. 25. april

NyhedsbilledePå søndag, d. 25. april, holder #quakelive.dk en nybegynderduelturnering, som vi gjorde det i søndags. Der vil være mulighed for at spillerne fra sidste uge kan få revanche; sidste uge stod finalekampen mellem dk Lintopli og dk AngerfisTen, men alle kan blande sig i bunden af dansk Quake! Som sidst vil der være plads til 8-16 spillere – det er notorisk svært at definere, hvad en "nybegynder" er, så vi tager den stille og roligt, og man kan være med, hvis man selv synes, man er dårlig.

Turneringen løber af stablen på #quakelive.dk med check-in fra kl. 19.40 og turneringsstart kl. 20.00. Hvis man inden da ønsker at prøve kræfter med spillet og at lure niveauet, er der som altid mulighed for at finde villige modstandere på #quakelive.dk.

Her følger de nærmere detaljer og regler om turneringen:

Sted: #quakelive.dk på QuakeNet
Tilmelding: På turneringssiden
Tid: Check-in: 19.40 CEST, Kampstart: 20.00 CEST, søndag d. 25. april 2010. Turneringen vil blive afholdt i de efterfølgende timer. Check-in vil køre fra 19.40 til 20.00, så sørg for at være på kanalen i dette tidsrum.
Størrelse: 8-16 spillere; de først tilmeldte bliver de deltagende.

Spil: Quake Live
Baner: qzdm6 (Campgrounds), ztntourney1 (Blood Run), qztourney9 (House of Decay)

Format: Indledende gruppespil efterfulgt af en slutrunde, bedst af 3 maps.
Spiltype: Tidsgrænse, weaponrespawn osv. dikteres af Quake Live.

Administratorer: Administratorer for turneringen er denne gang pb og pred.

Indrapportering: Efter spillet kamp rapporteres resultatet score (send f.eks. et link til kampresultatet på www.quakelive.com) til en af de på kanalen tilgængelige administratorer.

Tilmeldingen er åben nu!

Første noob-turnering overstået

Så er den første Quake Live Newbie Duel-turnering i en uregelmæssig række af turneringer for nybegyndere overstået.

Syv spillere mødte op til quake søndag aften på #quakelive.dk - deriblandt den tilsyneladende evige noob, dk Lintopli, som er et velkendt ansigt fra selvsamme turneringer i Quake 3. Det blev da også højestseedede Lintopli, der gik i finalen efter en 2-0-sejr over dk awPolle. I finalen skulle han møde dk AngerfisTen, der ligeledes vandt 2-0 over sin modstander, dk razzo.

Hvor nogle af de indledende kamp var meget ensidige, så var finalen derimod en tæt affære, der kunne have gået begge veje. AngerfisTen vandt qztourney9 med 3-2 i en tæt kamp, hvor Lintopli led under sin accuracy på 14%. Lintopli valgte dernæst sit home map, qzdm6, og med sin erfaring lukkede han det tunge kontrol-map ned til en sejr på 11-2. Tredje og sidste map, ztntourney1, blev endnu en tæt kamp, som AngerfisTen igen formåede at hive hjem med et enkelt frags forspring. Scoren blev 6-5, og han vandt dermed samlet 2-1.

Den endelige stilling:

1. dk AngerfisTen
2. dk Lintopli
3. dk razzo / dk awPolle

Nogen vil måske huske noob-turneringerne fra det hedengangne #quake3newb.dk, og det er da også de samme folk, der forsøger at give nye og kommende quakere en lille forsmag på, hvad Quake Lives konkurrencemæssige side har at byde på.

Et spørgsmål står tilbage: vinder Lintopli nogensinde en noob-turnering?

#quakelive.dk holder nybegynderturnering

NyhedsbilledeNu på søndag, d. 18. april, holder #quakelive.dk for første gang en duelturnering, der er forbeholdt nybegynderne. Det er en oplagt mulighed for nye spillere at prøve kræfter med spillet uden at skulle op mod uovervindelige modstandere fra start. Som udgangspunkt vil der være plads til 8-16 spillere. En "nybegynder" er i denne forstand en spiller, der selv synes, at han er dårlig til det Quake, og begrebet lægger selvfølgelig op til tolkning; alt efter fremmødet vil kravene måske lempes eller strammes.

Turneringen løber af stablen på #quakelive.dk med check-in fra kl. 19.40 og turneringsstart kl. 20.00. Hvis man inden da ønsker at prøve kræfter med spillet og at lure niveauet, er der som altid mulighed for at finde villige modstandere på #quakelive.dk.

Her følger de nærmere detaljer og regler om turneringen:

Sted: #quakelive.dk på QuakeNet
Tilmelding: På turneringssiden
Tid: Check-in: 19.40 CEST, Kampstart: 20.00 CEST, søndag d. 18. april 2010. Turneringen vil blive afholdt i de efterfølgende timer. Check-in vil køre fra 19.40 til 20.00, så sørg for at være på kanalen i dette tidsrum.
Størrelse: 8-16 spillere; de først tilmeldte bliver de deltagende.

Spil: Quake Live
Baner: qzdm6 (Campgrounds), ztntourney1 (Blood Run), qztourney9 (House of Decay)

Format: Single elimination (ét nederlag og man er ude), bedst af 3 maps.
Spiltype: Tidsgrænse, weaponrespawn osv. dikteres af Quake Live.

Administratorer: Administratorer for turneringen er denne gang pb og pred.

Indrapportering: Efter spillet kamp rapporteres resultatet score (send f.eks. et link til kampresultatet på www.quakelive.com) til en af de på kanalen tilgængelige administratorer..

Tilmeldingen er åben nu!